Fra data til beslutninger
I mere end 10 år har jeg hjulpet virksomheder med at træffe beslutninger baseret på data frem for mavefornemmelse.
Min spidskompetence er at gøre det meget komplekse letforståeligt for jer, der skal arbejde med det i praksis.
Data kan aldrig erstatte mennesker – men jeg hjælper jer med at bruge data, så I kan blive endnu mere effektive og træffe gode, velfunderede beslutninger.
Stor erfaring med hele dataprocessen
Jeg kan løse næsten alt inden for Microsoft Business Intelligence og har stor erfaring med hele dataprocessen.
Som tidligere BI-konsulent for et af de største konsulenthuse i branchen, og nu som selvstændig, har jeg arbejdet med nogle af de største produktionsvirksomheder i ind- og udland og hjulpet dem med alt fra Power BI og DAX-programmering til en komplet BI-løsning i Excel og SQL.
Business Intelligence
Klassisk business intelligence handler om at se på historiske data og finde mulige forklaringer på f.eks. udsving i salg, lageromsætning, kvalitet, etc. Det kan I bruge til f.eks. at få lavet en gennemarbejdet automatiseret KPI-rapportering eller et komplet porteføljeoverblik.
Data science
Data science handler om at se fremad. Ved hjælp af historiske data samt realtidsdata kan jeg hjælpe med at udforme nøje afstemte statistiske modeller, så I kan få et kvalificeret bud på, hvordan fremtiden ser ud.
Ledelsesrapportering
Med en automatiseret ledelsesrapportering kan I spare mange timer hver måned og bruge mere tid på at analysere resultaterne og træffe de rigtige beslutninger fremfor at bøvle med teknik, der ikke virker.
Undervisning og formidling
For mig handler BI og data science lige så meget om mennesker, som det handler om data. Derfor underviser jeg medarbejdere og ledere i, hvordan I kan bruge data i praksis til at understøtte jeres arbejde.
Hvem er DATA JUGGLER?
Mit navn er Stinna, og jeg er professionel datajonglør.
I stedet for bolde jonglerer jeg med matematik, modellering og programmering.
Jeg hjælper virksomheder med at bruge data til at skabe beslutningsgrundlag, der går ud over mavefornemmelser.
Min baggrund sætter mig i en unik position, fordi jeg både taler data og forstår hele den begrebsverden, som mange lager- og logistikvirksomheder arbejder med i det daglige.
Antallet af decimaler i Pi, som jeg har tatoveret på min højre underarm.
Antallet af år, jeg har brugt på at specialisere mig i data science og business intelligence.
Året, hvor jeg kvalificerede mig til DM i Excel.
Færre misforståelser og bedre resultater
Til forskel fra de fleste andre BI-konsulenter har jeg også prøvet at sidde på den anden side af bordet og har hands-on erfaring med produktionsplanlægning og logistikhåndtering.
Derfor ved jeg, præcis hvilke spørgsmål jeg skal stille for at finde frem til den mest optimale løsning for netop jeres virksomhed.
Det giver den bedste proces for jer – og det bedste grundlag for vores samarbejde.
01
Hjælp til alt inden for data
Som IT- og datakonsulent laver jeg alt fra salgsforecasts til klyngeanalyser og kundeadfærdsanalyser. Skal I have struktureret eller modelleret data fra jeres ERP-system, så I hurtigere kan lave analyser? Eller måske et komplet resourceoverblik, så I på forhånd ved, hvornår I skal rekruttere? Intet problem.
En god løsning kræver ikke altid en dyr investering i helt nye BI-værktøjer. Jeg har tidligere lavet rigtig gode løsninger i Excel.
02
Rådgivning og sparring baseret på praktisk erfaring
Min baggrund som diplomingeniør i global management og manufacturing kombineret med min erfaring som civilingeniør i transport og logistik betyder, at jeg kender jeres begrebsverden og kan stille de helt rigtige spørgsmål. Som tidligere procesudvikler i en supply chain-organisation har jeg udviklet forecast-modeller, og jeg har – helt lavpraktisk – været med til lagertælling og haft rollen som ERP-superbruger.
Kort sagt: Jeg har den bedste og mest alsidige erfaring til at hjælpe jer med at effektivisere processerne og blive mere datadrevne.
03
Få oversat data, så det er nemt at bruge i praksis
Jeg brænder for det komplekse – og endnu mere for at gøre det komplekse letforståeligt for alle. For mig er matematik, modellering og programmering værktøjer, som vi kan bruge til at træffe bedre beslutninger.
Derfor nyder jeg også at undervise i, hvordan I bedst analyserer tallene og kommer frem til de gode konklusioner. Min flair for formidling bruger jeg både i hverdagen, samt når jeg underviser i BI og data science gennem Kursusfabrikken.
Hvad siger kunderne?
Vi har fået et meget bedre overblik over vores porteføljer og ressource-situation via bedre data-tilgang og diverse systemmæssige og processuelle forbedringer, som Stinna også har været sparringspartner på.
– Lars Bohlbro, Director Industrial Engineering, Velux